top of page

Sandager Næs Camping

Sandager Næs Camping

Autoclub Norge besøkte plassen og tok video,se lenger ned på siden!

 Historie

Tilbage i 1975 startede Lis og Erik Uglvig Madsen, Sandager Næs Camping. Dengang var pladsen ikke meget mere end en campingtilladelse, et par toiletter og en fælles bruser. Campister kom i små campingvogne af mærkerne Europa, Corsar eller Sprite. Eller med telte i orange og brunlige nuancer og lavede mad på spritapparater. Det var dengang camping, var en primitiv form for ferie.

Strømmen af gæster til pladsen i de naturskønne omgivelser på Vestfyn steg støt, og campingpladsen udviklede sig i takt med tiden med alle moderne bekvemmeligheder.

Værtsparrets søn Michael er vokset op på campingpladsen, og hans kone, Trine, har arbejdet på pladsen i syv sæsoner, inden parret selv blev værtspar.

- Camping har altid fyldt meget i mit liv. Der har altid været en fantastisk ånd her på pladsen, og den vil Trine og jeg gøre alt for at bevare, siger Michael Uglvig Madsen.

Forældrene er stadig en del af arbejdsstyrken, når der er brug for det.

- Der er sket meget siden dengang, og i dag er vi altid på forkant med udviklingen, siger Michael Uglvig Madsen, der selv har fået en søn, som kan se frem til en barndom med hele campingpladsen som sin legeplads og en masse legekammerater

Sandager Næs Camping har rammerne til familiens perfekte campingferie. Her er noget for alle generationer. Vi er selv en ung børnefamilie, så vi ved, hvad der skal til for at både børn og voksne får en ferie fuld af gode minder. Oplev samværet med dem, du holder af i noget af den smukkeste natur, Fyn kan byde på. Tæt på strand, vand og skov.

I Sandager Næs Campings store poolområde er der sydlandsk stemning med palmer, liggestole og opvarmet pool. Her er plads til børn og voksne i alle aldre. Kør om kap på den store rutsjebane med tre baner eller tag en forfriskende morgensvømmetur. Se poolområde

Pladsen har en lynhurtig fiberforbindelse til internettet, som vores gæster kan bruge via hotspot – GRATIS. Så selv om det er ferie, behøver du ikke undvære Netflix og de sociale medier.

Campingpladsen er af en størrelse og udformning, der giver en kort afstand til alle faciliteter. Børnene kan færdes trygt på pladsen med deres nye venner. Aktiviteter er der masser af. Oplev suget i maven ved at blive trukket bag en speedbåd i en stor bade ring. Afprøv balanceevner inde i en oppustet gennemsigtig bold på vandet. Er dine børn vilde med dyr, kan de hygge sig med vores tamme geder. Se vores dyr

For de mindste har vi en udendørs legeplads med piratskib, hvor deres indre pirat kan udleves, en hoppepude, og et indendørs legerum. For de større børn er der bl.a. kæmpe hoppepude, legeborg, bordtennis, bordfodbold, basketballbane og fodboldbane, der altid er kridtet op til kamp. Her dyster campister i miniturneringer hele sommeren. Læs mere om vores aktiviteter her.

NYHED! Vi har fået 2 segways. Fremtidens miljøvenlige køretøj til persontransport, hvor man styrer med sin krop. Børnene kan tage et ”kørekort” på en bane på pladsen. De tohjulede køretøjer kan du også leje til ture ud på næsset, der ligger tæt på på pladsen. Se virtuel rundtur fra luften

Køkken, toilet og badefaciliteter fremstår altid skinnende rene og indbydende. I vores café, kan I få et lækkert måltid mad, nyde en kop kaffe eller en kold øl. Caféen har åben fra og med uge 27 til uge 32.

Vores butik har de mest almindelige basisvarer, friskbagt morgenbrød, samt alt til en hyggeaften, blandt andet et stort udvalg af bland-selv-slik. Eller hvad med en stor hjemmelavet isvaffel efter en aftentur med den smukke solnedgang som baggrund?

Sandager Næs Camping har hytter i flere forskellige størrelser til udlejning. Bl.a. hytter på 28m2 i luksus klassen. Se hytter

Skal du på camping i egen vogn? Prøv vores familiepakke med all inclusive, Det er et ophold på 7 dage for 2 voksne og 2 børn (1-11år) med frit forbrug, morgenbrød og meget mere. Læs mere om familiepakken her

Book din campingferie nu. Onlinebooking

Følg os på facebook, her kan du stille spørgsmål og kommentere på andres indlæg. Facebook

Vi håber, at vi ses i denne sæson. Hvis du har spørgsmål, du mangler svar på, så ringer eller mailer du bare. tlf.64791156 eller info@sandagernaes.dk

Med venlig hilsen

Trine, Michael, Bertram og hunden Herman

På Sandager Næs Camping kommer man aldrig til at kede sig. Vi har et bredt udvalg af sjove aktiviteter for børn i alle aldre. Her en forsmag på hvad du kan opleve hos os. NYHED 2014.. Flot ny legeplads og mulighed for at køre på vores nye Segways. Kontakt os gerne og hør om muligheden for et privat arrangement med segways.

  • 2 legepladser

  • 2 hoppepuder

  • Fodbold bane

  • Basketball bane

  • Bordfodbold

  • Bordtennis

  • Pool bord

  • Spille Maskiner

  • Tv stue

  • Geder

  • Beachvolley

  • Kanoer

Trædemølle


  • Mooncars

  • Segways NYHED

  • Indendørs legerum for de mindste.

Natur legeplads NYHED

Se aktivitets kalender

Se video fra pladsen

Vi har en moderne centralt placeret servicebygning. Her er der en god stemning og atmosfære, højt til loft og masser af lys. Vi har bla. store lækre luksus familierum og en junior/pusle afdeling.

I bygningen er der:

  • Bade afdeling

  • Toilet og vaske afdeling

  • Familierum

  • Puslerum

  • Junior afdeling

  • Stort Handicap rum

  • Køkken inde og ude

  • Vaskeri

  • Solarium

  • Sauna

  • Tv stue

  • Bordtennis

  • Opholdsrum

  • Bordfodbold

Kontakt

Sandager Næs Camping

Trine og Michael Uglvig Madsen

Strandgårdsvej 12

Sandager

5610 Assens på fyn

Tlf (+45) 64791156

Fax (+45) 64791856

E-mail: Info@sandagernaes.dk

Web: www.sandagernaes.dk

CVR nr. 34 33 44 55

bottom of page